Online teoriprøver
Her kan du med evaluerende teoriprøver til såvel motorcykel, personbil som store biler, teste din viden indenfor færdselsteori.

Det er vigtigt, at du har god indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder du som trafikant møder i trafikken og naturligvis en god færdighed i at bedømme færdslen kritisk.

Nogle af testene er gratis og andre skal man betale for.

På køreskolen kan du gratis låne c.d med teoriprøver på ved erhvervelse af kørekort

Du skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr, og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl der har særlig betydning for færdselssikkerheden.

Du skal uden brug af værktøj, lære at kontrollere udstyrets lovlighed, og påvise evt. fejl eller mangler.
Inden din Køreprøve starter vil den køreprøvesagkyndige overhøre eller bede dig udføre kontrol af bilen.
Hvis du ikke kan udføre/forklare noget af nedenstående, vil du dumpe, uden du får lov at vise om du kan køre bil!

Bremser.

  • Driftbremsen (fodbremsen) skal være hurtig, sikker og virksom. Og kunne standse bilen ved alle hastigheder og belastninger.
  • driftbremsen virker på alle 4 hjul.
  • Nødbremsen er typisk den ene kreds i 2-kreds bremsesystemet, skal kunne standse bilen sikkert og virksomt hvis den ene kreds i driftbremsen svigter.
  • Parkeringsbremsen er mekanisk, dvs. den fungerer ved hjælp af en trækstang og vire forbindelse. Den skal kunne holde bilen på en 18 % stigning, og virker på et hjulpar, typisk baghjulene.

Kontrol af driftbremsen.

  • Pedalen skal have en ru trædeflade, og må ikke vakle fra side til side.
  • Der skal 1 cm. Frigang i topstilling, det er din garanti for bremserne ikke hænger og bliver defekte.
  • Pedalvandring. Pedalen må højst kunne trykkes halvvejs ned fra top til bund.
  • Der skal være fast modstand, og pedalen må ej synke når den holdes nedtrådt.
  • Bremseforstærker kontrolleres. Sluk motoren. Pump bremsen 5-6 gange (trykudligning), hold trykket på bremsen og start motoren…pedalen skal synke.
  • Bremsevæske mellem min. og max. Eller kontrollampe slukkes ved start.

Styreapparat.

  • Styreapparatet skal være Let, hurtigt og sikkert.Rattet skal let kunne drejes, fra yderstilling til yderstilling, uden ujævn modstand eller mislyde ved lav hastighed.
  • På moderne biler må der ikke være ratslør. Hjulene skal straks følge rattets bevægelser. Du kontrollerer ved at starte bilen og drejer lidt på rattet mens du kikker på hjulet i venstre side. ved kontrol af højre side skal du have en til at hjælpe ( evt den køreprøvesagkyndige)
  • Servovædske mellem min. og max. Eller kontrollampe ikke tændt.

Lygter reflekser og horn.

  • Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, samtlige lygter skal kunne lyse.
  • Pærer korrekt isat. Kan ses på lys/mørke grænsen.
  • Lygtepar ens lysstyrke.
  • Nærlys. Skal oplyse vejen min. 30 m. frem, skal være asymetrisk, samt må ikke blænde (1% hældning) hvidt eller gult lys.
  • Fjernlys. Skal oplyse vejen min 100 m. frem. Hvidt eller gult lys.
  • Positionslys. Skal kunne ses på 300m. afstand. Hvidt eller gult lys.
  • Baglys. Rødt lys, Skal kunne ses på 300m. afstand.
  • Stoplys. Rødt lys(3 stk), Skal være væsentlig kraftigere end baglygterne, ca. 3-4 gange så kraftige.
  • Nummerpladelys. Nummerpladen skal tydeligt kunne aflæses på 20m, afstand. Hvidt lys.
  • Reflekser. Min. 2 stk. bagpå. Røde. Skal være godkendte. Ej trekantede.(kun på påhængsvogne)
  • Blinklys. Gult. 6 stk. skal blinke mellem 60 og 120 gange pr. min. Og skal kunne ses tydeligt i sollys.
  • Havariblink. Er en kontakt som tænder alle 6 blinklygter samtidigt.
  • Horn. Skal have en klar konstant tone. Må ikke kunne forvekles med et
    udrykningskøretøj !

DÆK

Der findes 4 typer; RADIAL, DIAGONAL, VINTER OG PIGDÆK.

  • Nyere biler bruger RADIALDÆK.
  • Bilen skal være udstyret med samme type dæk på alle hjul. Gerne 2 forskellige mærker, men så parvis ens på samme aksel.
  • Dækkene skal være monteret i korrekt omløbsretning. Evt. vist med en pil og påskriften "ROTATION" på siden af dækket.
  • Pigdæk må kun bruges fra 1. nov. - 15 April.
  • Der skal være min. 1,6 mm. Dækmønster, evt. målt på slidindikatorer.

MOTOREN

  • må ikke være tilsølet af udsivende olie. (brandfare) og må ikke udvikle unødig støj og røg

UDSTØDNING.

  • Skal være tæt (kulilten skal ledes væk fra bilen), og skal være ophængt i bøjler og stropper
 
 
TRAFIKSKOLEN HOLSTEBRO - FREDERICIAGADE 46, 7500 HOLSTEBRO - 40 88 45 22 - ERIK@TRAFIKSKOLEN-HOLSTEBRO.DK
design by kcdesigns