|
 |
 |
|
Motorcykler opdeles i "lille" og "stor".
En lille motorcykel må højst have en motoreffekt på 25 kW. Samtidig må tallet, der fremkommer ved at dividere motorcyklens motoreffekt med dens egenvægt inklusive vand, olie og brændstof højst være 0,16 (kW/kg). Har man fået sit motorcykelkørekort den 1. juli 1996 eller derefter, giver det ret til at køre motorcykel både med og uden sidevogn. Alderskravet er 18 år for at få udstedt et kørekort til lille motorcykel. Efter 2 år opnås uden videre ret til også at føre store motorcykler. Personer, der er fyldt 21 år kan få udstedt kørekort til stor motorcykel uden at kravet om 2 års erfaring i kørsel på lille motorcykel er opfyldt.
|
|
| |
 |
|
Alderskravet er 18 år for at få udstedt et kørekort til bil og lastbil, det gælder også for kørekort til påhængsvogn.
Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
-
Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
-
Person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
-
Person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, hvis vogntogets samlede tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg. Ved fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag. Det er samtidig en betingelse, at påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Se også synsfri sammenkobling.
-
Trehjulet motorcykel (kabinescooter).
-
Traktor/motorredskab.
-
Registreringspligtig knallert.
|
|
| |
 |
|
Udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring forudsætter, at ansøgeren er fyldt 21 år, har kørekort til bil samt har aflagt en særlig køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.
Der kræves ikke køreundervisning forud for køreprøven. Der kan ikke anvendes tolk ved en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes bil eller bus og kun til den kategori, der er aflagt køreprøve i.
Indstilling til køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring sker ved henvendelse til et af politiets kørekortkontorer. |
|
| |
| |
|
|
|